Smartlog v3 » Smøffer's Corner » Står på en alpetop
Opret egen blog | Næste blog »

Smøffer's Corner

It's nice to be important, but it is more important to be nice

Står på en alpetop

28. Jun 2006 11:57, Smoeffer

Jeg gider ikke rigtig følge med i Tour de France.

Alligevel tror jeg godt jeg kan sætte mig ind i hvordan det føles, når man som rytter klatrer op ad den højeste stigning på hele ruten. Benene syrer til, kroppen skriger af smerte, og man er lige på nippet til at stige af cyklen, kaste den ad helvede til og give op.

Derfor kan jeg også godt forstå, hvordan det må være at nå toppen af stigningen. Lige der hvor bjerget knækker, og det begynder at gå nedad. Trangen til bare at slippe bremserne, lade benene arbejde og fare ned ad bjerget i forrygende fart, mens vinden danser om kroppen og køler rytteren ned. Det kan man bare ikke, for så risikerer man at ryge ud over kanten, og ende på en klippeafsats med brækkede lemmer, og dermed udgå af løbet.

Det er der jeg er lige nu. Lige der hvor baghjulet slipper krumningen på toppen, og sanserne skærpes for at komme sikkert ned. Stille slækker jeg på bremserne, og benene drejer. Lige så stille øges tempoet. Nedstigningen er begyndt.

Kommentarer

  1. Misse
    28. Jun 2006 23:10
    1

    Nu hører jeg jo godt nok ikke til dine alt for trofaste læsere - desværre - måske man kunne være blevet klogere... Nogle gange må man vel bare løfte fødderne fra pedalerne og give slip - til helvede med sikkerheden - risikoen er der jo altid. DU skal nok bare lige huske brillerne, så du i det mindste kan SE, hvor du er på vej hen(o:

  2. Smøffer
    29. Jun 2006 08:45
    2

    Misse: Og indlæg i skoene skal jeg vel også have :o)

  3. Lene Marie
    29. Jun 2006 14:49
    3

    Ok I to, hvad har I gang i...?

  4. Migger
    29. Jun 2006 23:40
    4

    Du er godt nok utroligt platfodet, Tömse. Indlæg i skoene vil på længere sigt skåne dig for rygskader ;)

  5. Smøffer
    30. Jun 2006 12:11
    5

    Lene Marie: Øhhh ingenting, tror jeg?

    Migger: Du er en kryptisk fætter, men du har helt sikkert ret. Indlæg it is :o)

Tags

Arkiv

Relaterede