Smartlog v3 » Smøffer's Corner » One way ticket to hell and back
Opret egen blog | Næste blog »

Smøffer's Corner

It's nice to be important, but it is more important to be nice

One way ticket to hell and back

2. Dec 2006 22:24, Smoeffer

Turen fra St. Fucking Louis udartede sig således, at der nu bliver en hel post ud af det. Vi kan kalde det komik, tragedie eller ren og skær røvtur.

Kort efter den sidste opdatering, røg netværket pga. vejret. Dog havde jeg lige nået at se, mit fly dagen efter var blevet aflyst og jeg var booket til søndag d. 3. december istedet. Nu var min rejse tilrettelagt så snedigt, at jeg skulle flyve med Continental fra St. Fucking Louis (SFL) til Newark, og så videre med SAS. Oprindelig transit tid i Newark var 4 timer, så ingen stress. Idet mit fly fra SFL nu var aflyst og jeg rebooket til søndag, ville det i sagens natur gøre det problematisk at nå SAS flyveren fra Newark 17.30 lokal tid. Nå, men et hurtigt opkald til Continental, og jeg var standby til et fly fra SFL fredag klokken 13 lokal tid. Jeg ville kunne nå mit SAS fly, men så skulle alt også gå som ål i rejer. Hvis det ikke lykkedes, var jeg sikret et fly lørdag morgen 6.30, som så ville betyde jeg skulle om booke (det kan man ikke skrive!) mit SAS fly. Det ville også betyde, at jeg ikke kunne nå føromtalte julefrokost. Ren katastrofe.

Efter lidt søgen på nettet, fandt jeg ud af, at der kun er 387km fra SFL til Indianapolis, og at jeg måske kunne køre dertil, og få et fly derfra til Newark. Den tanke blev hurtigt skudt væk, da jeg så live TV fra vejene omkring St. Louis. Rent kaos og masser af is. Sneen var på vej. Derfor blev planen, at jeg ville tage i lufthavnen tidligst muligt fredag (klokken 6 var første afgang fra hotellet), og så se om jeg ikke kunne komme på klokken 13 flyet. Herefter tager vi historien i tids intervaller:

Fredag 1. december
6.00 - 6.50 Smøffer venter i lobbyen på chaufføren til shuttle bussen. Han havde svært ved at komme på arbejde, og mente ikke at vi 5 der skulle i lufthavnen var rigtig raske. Stadig god tid, faktisk masser af tid.

7.30 - 8.15 Smøffer henvender sig ved Continental, og den søde dame tjekker mig ind, og sørger endda for at min baggage ville gå direkte til København. En utrolig vigtig ting, da jeg ikke ville have meget tid i Newark, til at nå SAS flyveren. Det skulle senere vise sig at blive skæbnesvangert.

8.15 - 8.30 Smøffer nyder en Caramel Machiato på Starbucks, lige før sikkerhedskontrollen. Masser af tid til flyet, så dem derhjemme får lige en status på, at alt ser ud til at lykkedes. Fly begynder så småt at lette fra SFL.

8.30 - 11.00 Igennem sikkerhedskontrollen, som havde udset sig Smøffer til værende potentiel bombemand. Jeg begyndte at se gummi handsker og sæbe på gulvet for mit indre øje, men slap med lidt klappen rundt om på kroppen, mens sko og computer blev grundigt undersøgt for stråling!
Sidder og venter ved gate A9, og får lige en bagel med cream cheese + Caramel Machiato. Det er jo fredag.

11.00 - 13.00 Flyet klokken 13, er nu udsat til 15.50. Ikke godt, da flyet til Kbh ville være lettet når jeg skulle ankomme til Newark. Der var dog en risiko (chance for mig) for, at det blev forsinket ud fra Newark, da det dårlige vejr nu var nået dertil. For en sikkerheds skyld ringer jeg til rejsebureauet som vi bruger gennem arbejdet, og booker en billet til Lufthansa ud af Newark klokken 21.20. Jeg får dog ikke billetten udstedt, da det er 10.000 kroner, og man gambler ikke med firmaets penge. Desuden kunne jeg måske stadig nå SAS flyveren, og om ikke andet ville jeg stadig have tid nok i Newark, til at ringe og bekræfte. Igen, en skæbnessvanger beslutning.

11.00 - 13.00 Flyet klokken 13, er nu udsat til 15.50. Ikke godt, da flyet til Kbh ville være lettet når jeg skulle ankomme til Newark. Der var dog en risiko (chance for mig) for, at det blev forsinket ud fra Newark, da det dårlige vejr nu var nået dertil. For en sikkerheds skyld ringer jeg til rejsebureauet som vi bruger gennem arbejdet, og booker en billet til Lufthansa ud af Newark klokken 21.20. Jeg får dog ikke billetten udstedt, da det er 10.000 kroner, og man gambler ikke med firmaets penge. Desuden kunne jeg måske stadig nå SAS flyveren, og om ikke andet ville jeg stadig have tid nok i Newark, til at ringe og bekræfte. Igen, en skæbnessvanger beslutning.

13.00 - 15.00 Venter, venter og venter. Hele lufthavnen er en ventesal, da alle desperat prøver at komme væk fra dette helvede på jorden. Flyet er nu forsinket til 16.50, og det begynder at knibe med tiden. Ingen information om SAS flyveren, trods det at min kære hustru havde sørget for at melde mig til SMS opdateringer. Set i bagklogskabens ulideligt klare og skarpe 100.000 Watts projektør, skulle man nok på dette tidspunkt, have givet fanden i firmaets penge, og udstedt billetten til Lufthansa flyveren. Ja, jeg ville først være i kbh klokken 13.50, og stadig misse det meste af julefrokosten, men en solid brandert kunne stadig opbygges. Om ikke andet, så i toget til Randers fra Kbh.

15.00 - 16.00 Venter, og vi får at vide, at flyveren måske vil afgå lidt tidligere end 16.50. Hurra. Et lille lys for enden af en ellers buldremørk tunnel. Dette bekræftes klokken 15.50, og borading begynder.

16.00 - 16.27 Boarding, endelig ombord på et fly. Få det så i luften kaptajn, og sæt kursen mod Newark. Rapido!

16.27 - 20.42 (US Eastern Time) Her knækker filmen! Turen til Newark går rigtig rigtig godt, indtil vi når Newark. Vejret er slemt, og flyene kredser om lufthavnen, og kan ikke komme ned. Vi kredser i næsten en time, og klokken 20.30 er vi clearet til landing. På det tidspunkt har piloten dog gjort opmærksom på, at vi er ved at være tør for brændstof. Det er det jeg siger, når man flyver er kun én eneste ting sikker. Hvis man kommer op, skal man nok komme ned igen! 20.40 lander flyveren, og tro mig når jeg siger, at det var en hård landing. Vinden var vanvittig, lyn og torden hjalp ikke. Nu er der tale om en presset situation. Lufthansa flyveren afgår fra terminal B, og jeg er i terminal C. Jeg har stadig ingen formel billet, og der er 40 minutter til take off. Run Forest, Run..... Hvad med bagagen, er der en lille fugl der synger i baghovedet.

20.42 - 21.00 Ingen svarer telefonen ved rejsebureauet, og derfor ingen udstedelse af billet. De venlige, og overraskende hjælpsomme Lufthansa folk, gør hvad de kan for at få mig ombord. Desværre forgæves....

21.00 - 21.30 Løber terminal B rundt, og får afvisning hos British Airways og Virgin Atlantic, da jeg er for sent på den. Alitalia har et fly klokken 22.50, sidste chance. Der er billetter, men de koster i omegnen af 12.000 kroner. Desuden har den lille fugl nu fået min opmærksomhed, og jeg bliver klar over, at jeg skal have min bagage hvis jeg skal med en anden flyver. Nå, men hvis jeg nu henter bagagen, og så i mellemtiden overvejer tilbuddet fra Alitalia, så kan jeg stadig nå det. Tilbage med toget til terminal C.

21.30 - 22.15 Jeg er selvsagt ikke den eneste, der har problemer med bagagen på denne, for os rejsende i USA, Tycho Brahes dag. Lang kø, hvor rygtet begynder at svirre: "De udleverer ikke mere bagage i aften". Forrykt at sætte sådan et rygte igang, men det var selvfølgelig sandt. Jeg prøvede, så diplomatisk som jeg nu kunne på dette tidspunkt, at forklare den rare dame, at jeg muligvis skulle videre med en flyver NU, og derfor skulle bruge min bagage. Det kunne hun godt se, men der var ingen til at hjælpe med at finde den. Desuden vidste hun ikke med sikkerhed, om den stod i terminal B eller C, da den kunne være røget videre til SAS. Farvel Milano, farvel København, goddag Newark.

22.15 - 23.00 Erkender resignerende nederlaget, og begynder at spekulere på recovery plan. Finder ud af, at SAS flyet fra Newark til Kbh. lørdag er proppet, men efter lidt snak kommer jeg på ventelisten. Ringer til rejsebureauet, og får booket en plads på Continental, som også flyver direkte til Kbh lørdag. Så igen spiller vi på 2 heste, men igen uden at gamble med firma pengene. Det kan jo være jeg kommer med SAS. Får i samme ombæring den hjælpsomme, Hollandske fruentimmer til at finde og booke et hotel i nærheden af lufthavnen. De sender en shuttle bus.

23.00 - 23.45 "Det ligger 20 min fra lufthavnen". Jeg ved godt USA er en anden tidszone, meeeeen alligevel. Vi ankommer på hotellet, og jeg tjekker ind.

23.45 - 01.00(lørdag morgen) Smøffer drikker sig i hegnet i hotelbaren. 

Lørdag 2. december
01.00 - 09.00 Zzzzzzzzzzzzzzz SNOOOOORK Zzzzzzzzzzzzzz

09.00 - 10.00 Up and away. tilbage i terminal B. Må finde ud af om jeg stadig er på standby eller er blevet bekræftet på SAS flyveren. Ingen information før 14.00, så jeg tjekker lige hvad sidste chance er for at bekræfte Continental flyet. Har god tid, de skal ikke have besked før klokken 15.00

10.00 - 11-00 Bagagen. Tager til terminal C, for igen at prøve og lokalisere Smøffers bagage. En noget mere hjælpsom dame, finder bagagen og får en til at sende den op på bagagebånd 9. Tak for det. Men hov, hvad er nu det...... Da jeg åbner min kuffert mangler min nyindkøbte jakke. Først tænker jeg, at jeg har glemt den i SFL, men nej, det er 100% sikkert jeg ikke har, og desuden ligger posen som jakken var i, stadig i kufferten. Jeg købte jakken i Guadalajara, og den var ikke billig. Der stod "Boss" i nakken af den, så lækker var den også. Og nu var den også væk. Rigtig fedt. Hen til skranken igen, og melde tyveriet. Papirer, formularer lalalalala. Jamen det udfylder jeg da gerne, fordi en af jeres langfingrede, ubehøvlede, lusepustende, fnat befængte, snot hamrende stupide, af gammel fisk ildelugtende, medarbejdere har snuppet MIN jakke. Selv tak.

11.00 - 13.30 Græder snot og venter.

13.30 - 14.00 Henvender mig i check ind, og finder ud af at jeg er blevet bekræftet på SAS flyveren. For første gang i 30 timer, noget virkelig positivt. Pigen der checker mig ind, finder endda et godt sæde, da jeg var blevet placeret i midten af midterrækkerne. Dem der har prøvet det, ved hvad jeg mener.

15.00 - nu Sidder i loungen, som mit Eurobonus Guld kort trods alt berettiger mig til. Jeg skal hjem, hjem, hjem. Hurra.

Jeg skylder måske lige at fortælle, at jule frokosten gik som den skulle, uden min og Misses tilstedeværelse forstås.
Jeg har aldrig haft helt vilde problemer med at rejse, men denne gang skal jeg love for, at der blev taget revanche.

På tirsdag skal jeg til Polen......Vil du med?

 

Kommentarer

  1. Migger
    2. Dec 2006 23:56
    1

    Sikke en omgang, makker. Der findes ikke noget mere frustrerende.

    Dine oplevelser får mig til at overveje seriøst om din RHCP billet ikke burde overnatte hos mig mens du er i Polen. En lignende situation ved hjemrejsen dernede fra ville jo sende mig alene til koncert :´)

    Forresten - hvorfor har du skrevet det hele to gange? Kedsomhed? Lige opdaget C/P? Eller noget helt andet?

    Ses snart, makker

  2. Smøffer
    3. Dec 2006 15:12
    2

    @Migger: Bare rolig, jeg står bøjet i neon, i Kastrup fredag formiddag. Om så fandeme, jeg skal køre fra Polen. Tak for at gøre mig opmærksom på, at der var dobbelt op på tekst. Ved ikke ligge......

  3. nike free
    14. Dec 2011 07:26
    3

    Når nogen kommer til skobutik med henblik på at købe nogle behagelige og gode sko det første navn, <a href="http://www.nikefreerun3.net" title="nike free">nike free</a>

Tags

Arkiv

Relaterede