Smartlog v3 » Smøffer's Corner » Det er så længe siden....
Opret egen blog | Næste blog »

Smøffer's Corner

It's nice to be important, but it is more important to be nice

Det er så længe siden....

26. Apr 2008 00:38, Smoeffer

at jeg næsten ikke kan huske hvordan. Prøver alligevel. Skal af med noget, eller det skal jeg ikke, men vil gerne, er det ikke også ligemeget?

Livet er sådan en underlig størrelse. Vi ved allesammen vi skal herfra, men fra start til slut er der så langt, at vi bliver nødt til at gøre noget med tiden der ligger imellem. Man vil så gerne gøre det rigtige, man vil så gerne opfylde sine egne ambitioner, for slet ikke at tale om andres. Man ender med at opfylde den selvopfyldende profeti. Eller gør man?

Man skal ikke prøve at leve et helt liv i løbet af få år, til gengæld skal man ikke vente hele livet på at leve i nogle få år. Balancen! råber linedanseren i det sanseløse sekund hvor hun går i stå på sin line. Havde jeg dog bare hørt hende råbe. der for et lille års tid siden. Ikke at hun ikke råbte, for det gjorde hun. Hun skreg vel nærmest lige op i mit åbne ansigt, men hun skulle jo bare holde sin kæft og gå linen ud, ik'?

Jeg prøvede jo at fylde tiden med det rigtige, du ved, den der tid indimellem der skal fyldes. Det gælder jo om at skynde sig, at gøre al ting på ingen tid, at opnå det hele uden at nå noget.

Fast forward =>

Jeg skal ikke nå et tog, når det alligevel ikke stopper ved min station. Erfaring er en billet til et tog der allerede er kørt, så jeg venter bare på det næste. Og mens jeg venter, bruger jeg tiden på det rigtige. At opnå noget, uden at nå det hele.

 

Kommentarer

  1. Anders Sevelsted
    5. Oct 2009 21:59
    1

    Faldt lige over et gammelt bogmærke, og ja det er længe siden... :-)

  2. Michael Kors Outlet
    28. Jun 2012 07:11
    2

    Näin ohuesta langasta en olekaan neulonut Harunia aiemmin. Sivillakin sopii hyvin tähän malliin.

Tags

Arkiv

Relaterede