Smartlog v3 » Smøffer's Corner » >PLONK<
Opret egen blog | Næste blog »

Smøffer's Corner

It's nice to be important, but it is more important to be nice

>PLONK<

21. Jul 2004 20:26, Smoeffer

Den flade 10'er rammer den flade metalbund, og udfører en heftig dans omkring sig selv, inden den rundtosset og dovent lægger sig til rette. Det er jo et ubestridt faktum, at jeg ikke fik nedfældet så meget som bare en linie i går. Det koster jo så i den nyoprettede bødekasse. Nogen tænker måske, at det er plat med en bødekasse, for det skal ikke være det der driver en weblog. Det er sandt, men tit har jeg rigeligt at fortælle, men er simpelthen for doven til at få det skrevet ned. F.eks. går jeg for tiden og dagdrømmer om Danmark. Grunden er simpel. Jeg stikker et smut hjemover sidst i august, og selvom der er 5 uger endnu, så kan jeg allerede dufte den friske Danske sen-sommerluft. Det er en underlig ting, det der savn. Man savner naturligt nok sine nærmeste, når man befinder sig langt hjemmefra. Man savner sine venner, og det sociale samvær. Mest af alt savner jeg dog den hverdag jeg havde i Danmark. Ligeså problemfyldt, triviel og kedelig den kunne være, ligeså tillokkende er den nu, hvor den er så fjernt fra den virkelighed jeg befinder mig i. Det er utolig svært at sætte ord på følelsen, for den ligner slet ikke den følelse man har ved at savne et andet menneske. Det er virkelig de små ting der tæller. Såsom at stå op en sændag morgen, og hente rundstykker nede ved bageren. Inden jeg går ud af døren, er kaffen sat over så den står klar når jeg kommer hjem. Inden der dækkes bord, vækker jeg Misse, og gør så maden klar. Der er tændt for radioen, som spiller P3. Nyhederne bliver serveret en gang i timen, og de siver ligeså stille ind uden den store anstrengelse. JP ligger klar til læsning, og Misse har langt om længe fået sit ansigt lagt i vågne folder. Vi spiser morgenmad, mens vi nyder at fuglene synger uden for det åbne vindue. Lyset fra solen strømmer ind, og bader stuen i et varmt og venligt skær. Et skær, der på en gang virker opkvikkende og dejligt beroligende. Som om det vil sige, "tag det roligt, jeg er her hele dagen." Efter morgenmaden, bliver der ryddet af bordet, og den sidste rest kaffe bliver drukket i sofaen, mens artiklen i avisen læses til ende. Vi slukker radioen, og går ud af døren. Tasken er pakket, og vi glæder os begge til at få rørt den søndags dovne krop. Nedenfor lejligheden, er vejen tom. Der er ingen mennesker, og bilerne holder stille. En let brise samler et par blade op, og lader dem danse i et tempo der ikke er beskrevet i nogen nodehæfter. Vi krydser vejen, så vi kommer til at gå i solen. Den søde pige i skranken byder os velkommen, og vi får udleveret vores armbånd, der sikrer adgang til badet. Efter 1000m, bevæger vi os over i boblebadet, som løsner musklerne op. Vi traver hånd i hånd langs Kærlighedsstien, og drejer fra så vi kommer ud til vejen. Vi går langs de brostens belagte veje, og nyder solens omsluttende varme. Caféen har åbnet dørene, og man kan høre voksne alvorlige stemmer, og børns ubekymrede rablen. Det hele røres sammen af lyden fra teskeer, der fordeler sukker og kaffer i kopperne. Vi bestiller to kopper Cappucino, og læner os tilbage i stolene mens vi lader tankerne få frit løb. Ideer, drømme og oplevelser udveksles, og kroppen begynder at boble af velvære og glæde over at være til. På vejen hjem, går vi lige omkring ejendomsmæglerne, bare for at lure lidt. Det kunne jo være at drømmehuset var sat til salg, og så kunne vi jo sammen blive enige om, at engang med tiden vil købe noget tilsvarende. Hjemme igen, bliver der sat en vask over og opvasken bliver klaret. Musikken spiller igen fra anlægget, men denne gang nøje udvalgt fra samlingen af CDs. Fjernsynet har stået mørkt og urørt, men man fornemmer allerede små statiske gnister af glæde, da Misses finger nærmer sig "tænd" knappen. Som et bredt smil breder billedet sig ud over skærmen. En stemme fortæller at næste udsendelse er om dyrebørn på Afrikas savanne. Misse pakker tæppet godt op omkring sig, og retter puderne til bag hovedet. Jeg tager min endnu ikke færdiggjorte bog frem, og bladrer op på den side hvor bogmærket er stukket ind. Efterhånden som bogstaver bliver til ord, ord til sætninger og sætninger til sider, bliver mine øjenlåg tungere. Jeg skeler op fra bogen, og konstaterer at Misse har snigløbet mig, og allerede har sat sig på flyveren til drømmeland. Jeg overgiver mig til trætheden, og lader øjnene lukke i. Jeg hører i baggrunden et fjernt løvebrøl, mens fjernsynet ufortrødent fortsætter sin elektroniske fotofremstilling af dyrebørn.

Kommentarer

  1. Migger
    22. Jul 2004 11:04
    1

    Gode billeder du skriver.

    Jeg fik især et ret humoristisk billede op på min nethinde, da jeg læste om "badet". Billedet er noget med en god kammerat og et stort oppusteligt badedyr. Du kender resten, Thomas.

    Fuck du giver mig godt humør.

  2. Anni
    23. Jul 2004 06:36
    2

    test fra din mor
    Anni

  3. nike free
    14. Dec 2011 07:27
    3

    Når nogen kommer til skobutik med henblik på at købe nogle behagelige og gode sko det første navn, <a href="http://www.nikefreerun3.net" title="nike free">nike free</a>

Tags

Arkiv