at jeg næsten ikke kan huske hvordan. Prøver alligevel. Skal af med noget, eller det skal jeg ikke, men vil gerne, er det ikke også ligemeget?

Livet er sådan en underlig størrelse. Vi ved allesammen vi skal herfra, men fra start til slut er der så langt, at vi bliver nødt til at gøre noget med tiden der ligger imellem. Man vil så gerne gøre det rigtige, man vil så gerne opfylde sine egne ambitioner, for slet ikke at tale om andres. Man ender med at opfylde den selvopfyldende profeti. Eller gør man?

Man skal ikke prøve at leve et helt liv i løbet af få år, til gengæld skal man ikke vente hele livet på at leve i nogle få år. Balancen! råber linedanseren i det sanseløse sekund hvor hun går i stå på sin line. Havde jeg dog bare hørt hende råbe. der for et lille års tid siden. Ikke at hun ikke råbte, for det gjorde hun. Hun skreg vel nærmest lige op i mit åbne ansigt, men hun skulle jo bare holde sin kæft og gå linen ud, ik'?

Jeg prøvede jo at fylde tiden med det rigtige, du ved, den der tid indimellem der skal fyldes. Det gælder jo om at skynde sig, at gøre al ting på ingen tid, at opnå det hele uden at nå noget.

Fast forward =>

Jeg skal ikke nå et tog, når det alligevel ikke stopper ved min station. Erfaring er en billet til et tog der allerede er kørt, så jeg venter bare på det næste. Og mens jeg venter, bruger jeg tiden på det rigtige. At opnå noget, uden at nå det hele.

Sikke en uge. Burde egentlig have stoppet arbejdet i onsdags, da jeg havde rundet de 37 timer.

Er helt og aldeles smadret. Så nu holder jeg min nye bedste ven i hånden. Hi Mr. T, you taste like happiness in a can.
Ding dong, så var der Indisk mad ved døren. Kolde øl, og Chicken Tikka Masala. Tjah, så er man vel nærmest lykkelig?

Imorgen står den på fodbold, og derefter hyggelig komsammen med Skotske venner, der bor i Mexico som vi lærte at kende i Kina. Jo jo, internationalt snit skal der til.

Humret rnogt højere denne uge, efter en travl men succesfuld uge. Så hjælper det jo også, at der er nyt album med Bruce på gaden + Lifehouse udkommer lige om lidt med deres nye. Hov, og så har jeg billetter til Maroon 5 i Glasgow til november.

Det er fredag, benene op, og så kan verden ellers bare....passe sig selv.

Er jeg den eneste, der i mit stille sind håber, at en eller anden pattestiv Letlænder(?!?) render på banen og langer ud efter dommeren imorgen?

Man kan jo kun håbe........

Hvis du slår ordet anti-klimaks op i fremtidige net-ordbøger, vil du overvære 89 min. fodboldkamp, som ender i en omgang snask. Samtidig en fodboldkamp der afgøres af en tilskuer og ikke spillerne på banen.

Hvor er det trist for Dansk fodbold, Danske fans omdømme og Dansk fremtidig deltagelse i EM-slutrunden 2008 i fodbold.

Jeg håber at tåben bag aftenens skandaløse afslutning, på en af de mest spændende og fascinerende kampe i Parken, bliver stillet til ansvar for sin gerning.

En sort, sort dag for Dansk fodbold og idræt i almindelighed. Hvor er det trist.

3 måneder + det løse er der gået, og der skulle være så meget at skrive. Det er der også, men det burde komme i små bidder, og ikke som én stor hovedret, sovset ind i krydderier som døver smagsløgene og ikke efterlader andet end en brændende fornemmelse på tungen og i hele svælget.

Fast base - check
Solidt parforhold - check
Sikker økonomi - check
Godt helbred - check

How can so many rights make a wrong?

Forstå mig ret, jeg brokker mig ikke, men jeg undres. Jeg har set nogle af verdens fattigste mennesker smile de største smil. Mennesker for hvem overlevelse er en daglig udfordring, men som besidder et overskud der er så ubeskriveligt livsbekræftende. Mennesker som forbinder ordet bekymring med spørgsmål om liv og død, og ikke om de skal drikke øl eller rødvin til middagen.

Hvad er det jeg prøve at fortælle?
Har du nogensinde prøvet at krydse et vandløb, ved at betræde en lille sten ad gangen. Hele tiden søgende efter det næste sikre fodfæste, for så lige pludselig at se der ikke er flere sten på den vej du har valgt, og den sten du netop forlod er skyllet væk af strømmen? Jamen så er vi ved at være på bølgelængde.

But you're alright.

Aye right!!

P.S. Godt der er kolde Boddingtons i køleskabet

Så er det officielt at jeg skal til at inkludere nye ord, i mit ellers ganske udbyggede engelske ordforråd. Eller engelske kan man vel næppe kalde dem, ihvertfald ikke mens en Skotte hører på.

Fremover vil man kunne høre Smøffer anvende gloser som:

What a belter!
I am steamin'
Aye, nae bother
Cherie tha noo
Eejit
Smashin'
Crabbit

Det bliver spas, og Skotland er et dejligt sted, når man lige ser bort fra antallet af solskins timer, eller rettere mangel på samme.

Til gengæld er humoren fantastisk. Jeg kan varmt anbefale følgende, såfremt man er til Skotsk humor.
Chewin' the fat
Still Game
Billy Connolly

Desuden findes der et videoklip på Youtube med Robin Williams, hvor han forklarer opfindelsen af golf. Enormt hysterisk morsomt.

Af læsning må man jo selvfølgelig fremhæve Robert Burns, men af mere moderne karakter, kan jeg anbefale Christopher Brookmyre. Let læselig, men med god portion humor bag. Læs hans bøger på original sproget, det giver bedst mening. Lille oversættelses hjælper her

Om det så betyder, at Smøffer bliver decideret mere morsom, må jeg tillade mig at tvivle stærkt på.

En fredag aften.
Kommer til hotellet klokken 18.30 og klæder om til 7 km løb, som overstås på en halv time. Løbet, ikke omlædningen. Så meget tøs er jeg heller ikke.
"Buenos noches, Dinarmarca", den lille pige i centret har fundet min nationalitet i computeren.

I bad, og derefter middag i restauranten. En god gang beef fillet sammen med et par ganske fortrinlige glas rødvin. Tilbage til værelset, for at blande lidt vodka med en kaffedrik fra mini baren. David Letterman på tv. Så en lille pose M&M sammen med Rom og Cola light.

Hvor dybt kan man synke?

Fik jeg sagt, at jeg savner Danmark, min hustru, at være hjemme.
Er der mere i minibaren..........

...eller noget i den retning.

Det er igen blevet til en lidt for lang pause fra bloggen, og det er der mange gode grunde til. Den væsentligste er nok, at de sidste par måneder er gået med, at overveje et job tilbud i udlandet. Jeg har fået muligheden for, at komme til Skotland og arbejde på ubestemt tid. Samme firma, men nye udfordringer. Hvad siger man så til det?
Tjah, taget i betragtning at jeg efterhånden har en del øvelse i disciplinen flytning, og gerne vil videre karrieremæssigt, så er det jo ikke der tvivlen har ligget. Det er mere det der med, at vi jo er 2 der skal have det til at fungere, og egentlig havde håbet på at det nye år ville bringe stabilitet og ro.
Anyway er det blevet til et ja, så fra ca. midten af marts er jeg residerende i Skotland. Som en klog mand engang sagde: "The only constant is change"

En anden grund til det korte fravær er, at der har været en noget skarp tone blandt bloggere, både om hvad man kan skrive og hvad man ikke kan skrive. Og der er jeg altså stået helt af! Folk må da fuldstændig selv om hvad de skriver, og andre folk skal da være åh så velkomne til at kommentere det. Hvis ikke man har den holdning, må man jo designe sin blog så den passer til det man kan holde til. "Jamen så er det jo så ligesom ikke en rigitig blog, vel?"
Tag dog og luk! Jeg har endnu ikke set et regelsæt, der gengiver hvad man må og ikke må bruge sin blog til. Man skal selvsagt overholde love og regler udstukket af ansvarlige myndigheder, men derudover er der altså frit slag i bolledejen. Hvad enten man skriver om sex, film, musik, heste, bøger,sygdom, død, have, strikning, politik, IT, børn, sport mm. så er det da ens egen sag. Hvis du ikke gider læse det, så hop dog videre. Især pisser de små selvhøjtidelige sataner, som bare skal lægge en kommentar til forfatteren for at gøre opmærksom på deres utilfredshed, mig da fuldstændigt af. Og så er der de helt ude i hampen selvretfærdige og tarvelige tumper, som gudhjælpemig skal kommentere folks stavefejl eller grammatik. "Ja hvis du ikke kan stave kan du jo ikke kommunikere med det her medie". Nå, så må folk der stammer måske heller ikke holde en tale? Sikke noget fis.

Det er måske et underligt tidspunkt at hidse sig op på, tænker du. Men grunden er, at jeg for gud ved hvilken gang, fik sat mig i en flyver, og at samme flyver denne gang landede i Mexico. Imorgen skal jeg på tur med Tequila Ekspressen. Et tog der kører fra Guadalajara til den lille landsby Tequila hvor......ja det er rigtigt....Tequila'en stammer fra.(altså ikke stammer som i samme betydning som ovenfor, du ved oprinder, kommer, blev opfundet) Toget kører kl. 10 og man er tilbage kl. 20. Det anbefales at have spist morgenmad inden, og rygterne vil vide, at man får en/et lille badge med navn og adresse på trøjen, da bitter erfaring har påvist Tequila medfører hukommelsestab. Så ja, søndag kommer nok til at byde på tømmermænd.

Viva el fin de semana! 

Så skete det igen.
Julefreden har indfundet sig i hjørnet, og nu venter jeg bare på, at Disneys årlige jule show ruller over skærmen, og juleanden sættes på bordet. Der har indtil nu, ikke været spor af julestemning i min nærhed, da jeg ikke har haft ro til at nyde højtiden. Nu siger julen mig heller ikke så meget mere, men jeg sætter pris på at familien samles, og der udveksles historier og anekdoter. Samværet er det jeg værdsætter mest.

Jeg tror ikke på julemanden mere, og jeg er nok heller ikke helt sikker på ham Jesus der. Altså, der har muligvis engang været en fyr, der var lidt bedre end det gennemsnitlige menneske, hvad det så end betyder. Men at han blev født d. 24. december, er jeg da noget tvivlsom overfor. Og den der med vand til vin, og traveture på vandet, køber jeg heller ikke. Men hvad gør det? Julen handler om at være gode mod hinanden, så kan vi bruge resten af året på, at trampe og svine hinanden så selv Fanden ville blive stolt.
Måske vi skulle overveje, at brede det lidt ud over året, godheden og medmenneskeligheden altså, istedet for at fyre det hele af i december.
Se, det er hvad julen gør ved én! Selv jeg, bliver helt humanistisk.

Det ER jul og det ER cool. Må I alle få en dejlig én af slagsen.   

Året går på hæld, og vejret er så småt ved at være vinter. Jeg glæder mig til julen, ikke pga. gaverne eller øllene, men mere det at have lidt ferie, sammen med familie og venner. Som tidligere nævnt, har der været en smule rejseaktivitet i år, og jeg satte mig for at gøre det op, da jeg havde mistet overblikket.

Det er blevet til 1 dag i Tyskland, 13 dage i Polen, 15 dage i Malaysia, 19 dage i USA, 43 dage i Kina, 53 dage i Mexico og imorgen smutter jeg lige til Skotland for en dags tid. Så det blev til 145 dage i udlandet, men altså også 220 dage i Danmark. Det bliver spændende at se, hvad det nye år byder på rent rejsemæssigt. Der er ihvertfald en 14 dage i Mexico i kikkerten, og så skal jeg da også have brugt de bonus point der bliver optjent.           

Jeg har, indtil dette øjeblik, været fuld af respekt for og beundring af det Danske band Outlandish. Begge dele er dog helt forsvundet nu. Ikke pga deres musik, men ene og alene pga af deres kvindesyn og utilstedelige opførsel. Hvis denne historie har noget på sig, har DR også mistet en del kredit på kontoen.

At Outlandish, trods deres stålfaste princip, om ikke at servere øl til koncerter, alligevel deltog i MTV Awards er topmålet af hykleri. Principper kan altså tilsidesættes, hvis bare prisen er god nok. Føj for en klam kartoffel.

Nu skal man jo så ikke tro alt hvad man læser, men indtil de selv kommenterer det, er det jo svært at tænke andet, end der må være ild når der er røg.

Så kom jeg helt hjem. Det var en dejlig følelse, igen at sætte benene på Dansk jord.

Som bonus info kan jeg fortælle, at jeg på en uge nåede at løbetræne i Mexico, USA og Danmark. Til gengæld holder jeg mig fra at gøre det i Polen. Sidst jeg gjorde det, farede jeg vild, og løbeturen på 40 minutter blev til halvanden time.

Turen fra St. Fucking Louis udartede sig således, at der nu bliver en hel post ud af det. Vi kan kalde det komik, tragedie eller ren og skær røvtur.

Kort efter den sidste opdatering, røg netværket pga. vejret. Dog havde jeg lige nået at se, mit fly dagen efter var blevet aflyst og jeg var booket til søndag d. 3. december istedet. Nu var min rejse tilrettelagt så snedigt, at jeg skulle flyve med Continental fra St. Fucking Louis (SFL) til Newark, og så videre med SAS. Oprindelig transit tid i Newark var 4 timer, så ingen stress. Idet mit fly fra SFL nu var aflyst og jeg rebooket til søndag, ville det i sagens natur gøre det problematisk at nå SAS flyveren fra Newark 17.30 lokal tid. Nå, men et hurtigt opkald til Continental, og jeg var standby til et fly fra SFL fredag klokken 13 lokal tid. Jeg ville kunne nå mit SAS fly, men så skulle alt også gå som ål i rejer. Hvis det ikke lykkedes, var jeg sikret et fly lørdag morgen 6.30, som så ville betyde jeg skulle om booke (det kan man ikke skrive!) mit SAS fly. Det ville også betyde, at jeg ikke kunne nå føromtalte julefrokost. Ren katastrofe.

Efter lidt søgen på nettet, fandt jeg ud af, at der kun er 387km fra SFL til Indianapolis, og at jeg måske kunne køre dertil, og få et fly derfra til Newark. Den tanke blev hurtigt skudt væk, da jeg så live TV fra vejene omkring St. Louis. Rent kaos og masser af is. Sneen var på vej. Derfor blev planen, at jeg ville tage i lufthavnen tidligst muligt fredag (klokken 6 var første afgang fra hotellet), og så se om jeg ikke kunne komme på klokken 13 flyet. Herefter tager vi historien i tids intervaller:

Fredag 1. december
6.00 - 6.50 Smøffer venter i lobbyen på chaufføren til shuttle bussen. Han havde svært ved at komme på arbejde, og mente ikke at vi 5 der skulle i lufthavnen var rigtig raske. Stadig god tid, faktisk masser af tid.

7.30 - 8.15 Smøffer henvender sig ved Continental, og den søde dame tjekker mig ind, og sørger endda for at min baggage ville gå direkte til København. En utrolig vigtig ting, da jeg ikke ville have meget tid i Newark, til at nå SAS flyveren. Det skulle senere vise sig at blive skæbnesvangert.

8.15 - 8.30 Smøffer nyder en Caramel Machiato på Starbucks, lige før sikkerhedskontrollen. Masser af tid til flyet, så dem derhjemme får lige en status på, at alt ser ud til at lykkedes. Fly begynder så småt at lette fra SFL.

Møg, pis og lort!

Jeg bruger ellers normalt ikke den slags infantile udbrud, men når jeg er rigtig irriteret, så gør jeg. Grunden denne gang er, at jeg sidder godt og grundigt fanget i netop St. Louis, Missouri, USA. Jeg skulle have møde med en kunde, men det er aflyst, da mine kolleger som skulle flyve ind fra Little Rock, Arkansas, ikke kunne komme frem. Grunden? Den først store vinterstorm, fejer i øjeblikket henover Vest og Midt USA. Isslag, slud og senere 20cm sne, har lukket veje, lufthavnen og alt andet ned.

Så lige nu ser det ud til, at mit fly til New York imorgen klokken 10.10 ikke kommer afsted til tiden. Dvs. jeg ikke når flyet fra New York til København, hvilket igen betyder jeg ikke når den årlige julefrokost med familie og venner på lørdag! Jeg er intet mindre end pissehamrende sur, og hvad der gør det hele endnu bedre er, at jeg da bare skal nå hjem til Kbh. for at kunne rejse til Polen på tirsdag.

Da Misse og jeg var i New York i februar, oplevede vi den største og værste snestorm i New Yorks historie. Kald mig Kong Vintervejr, kald mig hvad du vil , men du skal ikke kalde mig heldig lige nu! Igår var der 21 grader celcius, lige nu er der -3 grader celcius. Jeg kan ikke engang gå op på den lokale Starbucks, da der er en reel risiko for at jeg skvatter på røven.

Smøffer; fanget, tosset og ikke optimistisk et sted i USA.

Opdatering; 17.10pm Standard US Time, stadig slud og is. Fly imorgen tidlig højest sandsynligt temmeligt forsinkede. Og så skal man huske at i USA regner vi i miles. Så når man taster 13 ind på løbebåndet, bliver det til 21km/t!

Når man som jeg tilbringer en del tid i udlandet, mestendels grundet arbejde eller ihvertfald foregivelse heraf (tegnsætning i bisætninger, I dont get it!), så er det rart at tune ind på Danske nyhedsmedier, for at holde sig opdateret om røre i andedammen.

Nogle dage er en ren ørkenvandring, og andre dage er en ren collage af spændende tidende.

Som nu idag, hvor man kan se, at efterhånden som man bliver mere og mere kendt, jo mere mister man af hukommelsen. Endnu en ung trunte har "glemt" at tage trusser på i byen. Altså for mig siger det ret meget om tøsepigebarnets intelligens, at hun lader sig forevige i den mundering. Og dog, nu skal man jo ikke skue hunden på hårene. Det kan man jo så heller ikke i denne her situation. Jeg har da også engang imellem drukket mig i el-hegnet, men det får mig da ikke til at glemme at tage boxere på. På den anden side har det heller ikke forhindret at der eksisterer indtil flere portrætter af..... Ligemeget! Det er åbenbart også kun det kvindelige køn (get it!), der tiltrækker sig opmærksomhed i de situationer. Der var da ingen billeder af en vis Robbie Ws klokkespil i Parken. Nå videre.

Den kære Pave, hvis imperium bygger på en tusindårig myte, har udtalt sig politisk. Det skulle han ret beset tage at lade være med. Tyrkiet i EU er for mig som brun sovs på en banana split. Uden sammenligning iøvrigt.

Og nu vi er ved det religiøse, så har Julemanden(?!?) i Aalborg været ude med riven. Gad vide om den unge dame, havde øsnket sig en kind-hest, eller var der tale om en ordinær pony? Uanset, må den aldrende herre med skægget, have taget fejl af kostumerne i omklædningsrummet. Til gengæld kan Lex Luthor se frem til at få en IPod Video og en ny mobiltelefon d. 24. december.

Tvind bygger hovedkvarter i et øde område i Mexico. Helt ærligt, så lad dem. Alene det faktum, at Tvind er istand til at motivere Mexicanere, til at bygge et mindre palads ude midt på Juan Tyndskids mark, er immervæk en bedrift der fortjener en ikke ubetydelig portion anerkendelse. Jeg mener, alene dét, at få dem til at komme med regningen på en restaurant efter endt måltid, lader til at være en uoverkommelig arbejdsopgave. Desuden føjer det da en umådelig fin vinkel til Mexicos kultur og historie. Rejsebrochure anno 2060: "Besøg Mexico, landet der husede så store civilisationer som Mayerne, Aztecerne og ....Tvind!"

Og mere udlandsstof. Hvis du er jæger, og hvis du jager i Grækenland, må jeg så på det kraftigste appelere til, at du holder dig langt væk fra indhegninger til får. Du risikerer at bliver pumpet fuld af skarpt udseende bly, af en olding og hans søn. Eller er det hele sandheden? Jeg lurer kommende konspirationsteoretikere, der vil føre uigendrivelige beviser for, at verdens får langt om længe får den hævn de har tørstet efter i årtusinder. "Jøderne. Forfulgt?? Vi er bogstavelig talt blevet slagtet i mange tusind år, og ofte på de mest brutale måder", udtaler fårenes talsmand Wool BahBah.

I England har man fundet Jesus på et gulv i Wolwerhampton. Jeg vidste ikke han var blevet væk, men det er da en jule historie der er lige til at få røde ører af. Efter en oversvømmelse, er Herrens fjæs dukket op, da man fik vandmasserne pumpet ud. Jeg er ladt tilbage med total forvirring. Jeg troede da det var Noah, der havde det trip med syndfloder? Om ikke andet skal der nok mere end Moses til at skille vandene, end et oversvømmet billede af nogens Herre.

Sidst, men absolut ikke mindst, bliver ballon dyret David Owe helt retfærdigt jordet noget så vederstyggeligt i den samlede Danske presse. Undskyld, men hvad ind i hele hule herligheden havde du regnet med? De der tricktyve, der lokker penge fra ældre damer, ved at foregive sig som værende sygepassere og hjemmehjælpere, har da i den grad fået baghjul af Mr. Owe. Mage til snigløberi skal man lede længe efter. Jeg vil hellere have et solidt los i løgene, umiddelbart efter at være blevet trukket nøgen henover en frosthård pløjemark, end spilde penge på den slags skrammel. Men kære David, du kan altid lade dig forevige under en bytur, plakat stiv og uden trusser. På den anden side, du var med i Vild Med Svans så det bliver næppe værre.

Så nåede vi (næsten) verden rundt, og efter at have reflekteret over dagens nyheder, kan jeg konkludere. Der findes værre julegaver end bløde pakker, da man kan få en kind-hest. I værste fald ender man op med en CD af David Owe, der trods skarp konkurrence i disciplinen grusomhed, ikke overgås af at blive mejet ned på en mark i Grækenland.